Video om de studerendes dataindsamlerteam

Se film om de studerendes dataindsamlerteam

De studerendes dataindsamler-team

Som studerende har du mulighed for at få erfaring med, hvordan data indsamles til brug i sygeplejeforskningen.

Som medlem af De Studerendes Dataindsamlerteam bliver du en del af en gruppe sygeplejestuderende, som har til opgave at indsamle data i sygeplejeprojekter udført ved Hospitalsenhed Midt, regionshospitalet Viborg, Skive.

Teamet er også et tilbud til masterstuderende tilknyttet uddannelsen Master of Nursing Practice, der udbydes af School of Nursing and Midwifery, Deakin University i samarbejde med Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg - VIA Sundhed.

Når du deltager i denne type opgaver opnår du blandt andet erfaringer med tilvejebringe data til brug i forskning. Disse erfaringer kan du drage nytte af i forbindelse med dit videre studieforløb og ikke mindst når du skal skrive dit bachelorprojekt, da du har lært en del om akademisk metode, ligesom det ruster dig til virket som sygeplejerske efter endt uddannelse.

Som medlem af De studerendes dataindsamlerteam, kan du skrive det på som en aktivitet på CV´et, ligesom du vil modtage et tillæg til dit afgangsbevis fra Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. dermed udgør det en værdi i forhold til din fremtidig jobsøgning som uddannet sygeplejerske.

Præmisserne for dataindsamlerteamet er følgende:

  • Interesse for seriøst at deltage i sygeplejeforskning
  • Arbejdet i teamet er frivilligt og ulønnet
  • Den projektansvarlige er ansvarlig for at uddanne den studerende til opgaven 
  • Dataindsamlerteamets medlemmer modtager dokumentation for deltagelse i projekter som dataindsamler

Vil du være med?

Så klik på linket herunder og hent ansøgningsskemaet. Center for Forskning i Klinisk Sygepleje rekrutterer løbende nye medlemmer til dataindsamlerteamet, så tøv ikke med at søge, hvis du er interesseret.

Hent ansøgningsskema (docx)